Hvad er flåtbåren hjernebetændelse (TBE)?
Flåtbåren hjernebetændelse (TBE) er en virusinfektion, der angriber hjerne og rygmarv. TBE overføres til mennesker, når de bliver bid af en inficeret flåt.


I Danmark anses Bornholm og Nordsjælland for at være områder med risiko for infektion med TBE-virus. TBE er endemisk forekommende i de øvrige skandinaviske lande, Centraleuropa og de baltiske lande.
Fakta om TBE
- TBE overføres til mennesker via spyttet fra en inficeret flåt. Overførslen sker inden for få minutter, efter flåten er begyndt at suge blod.
- Der findes ikke en specifik behandling for TBE, men infektionen kan forebygges.
- Vaccination er den mest effektive beskyttelse mod TBE-infektion.
- Ca. 33% af TBE-smittede får betændelse i hjernen eller hjernehinden.
- Ca. 10% af TBE-smittede får langvarige neurologiske følgevirkninger.
- Følgevirkningerne af TBE-infektion omfatter bl.a. problemer med hukommelsen, adfærdsmæssige ændringer, bevægelsesbesvær og lammelse. Op til 2% af patienterne dør.
TBE-virus er udbredt i mindst 27 europæiske lande, Rusland og dele af Asien.
TBE spreder sig
Inficerede flåter findes oftest i skove og græsklædte områder, men kan også forekomme i byparker og enge.
4Antallet af TBE tilfælde er stigende. I 2021 blev det højeste antal bekræftede tilfælde registeret nogensinde i både Sverige (534), Finland (148) og Danmark (11).
Antal tilfælde af formodet infektion med TBE i Danmark og smittested, 2017-2019

Fordeling af bekræftede tilfælde af flåtbåren hjernebetændelse pr. 100000 indbyggere efter land EU/EØS, 2020

Tegn og symptomer
Der går typisk 7-14 dage fra eksponering, til de første symptomer viser sig.
Virusset kan i den første fase af infektionen give influenzalignende symptomer, såsom:
- Feber
- Kuldegysninger
- Hovedpine
- Muskelsmerter
Ca. 20-30% af TBE-smittede oplever herefter en anden fase, der omfatter neurologiske lidelser, der kan spænde fra mild meningitis til svær hjernebetændelse.
Hjernebetændelse i denne anden fase kan forårsage lammelse, varige følgesygdomme og død.
Forskellen på TBE og borreliose
TBE overføres via de samme flåtarter som borreliose, som er almindeligt udbredt i Danmark.
Begge overføres ved flåtbid, men hvor TBE skyldes et virus, skyldes borreliose en bakterie. Det betyder, at man kan bruge antibiotika til at bremse spredningen af borreliabakterien, hvilket ikke er muligt for TBE-virusset.
Tilsvarende giver vaccination den mest effektive beskyttelse mod TBE-infektion, men ikke mod borreliose.
Er jeg i risiko?
Ikke alle flåtbid resulterer i smitte med TBE. Der er størst risiko for at få sygdommen i områder, hvor TBE-inficerede flåter er udbredt.
Følgende faktorer medfører øget risiko for kontakt med TBE-inficerede flåter:
Hvis du begynder at opleve tegn og symptomer på TBE-infektion inden for en måned, efter du har opholdt i dig i skov- eller græsbeklædte arealer, herunder grønne byområder, bør du rådføre dig med en læge.
Beskyt dig selv mod TBE
Der findes en række praktiske forholdsregler, du kan træffe, for at undgå smitte med TBE. Hvis du planlægger at opholde dig udendørs i længere tid i områder, hvor der kan være TBE-inficerede flåter, vil TBE-vaccinen give dig og din familie en sikker og effektiv beskyttelse.
TBE-vaccinen
Vaccination er den mest effektive beskyttelse mod TBE-infektion. Når den primære vaccinationsserie (bestående af tre doser) er gennemført, anbefales du at få en boostervaccine hvert 3. eller 5. år afhængigt af din alder.

Sådan undgår du at blive bidt
- Brug lange bukser, sokker og lukket fodtøj, når du vandrer, camperer eller tilbringer tid udendørs i risiko-områder
- Brug lyst tøj, så du lettere kan få øje på og børste flåter af
- Hold dig til stier, hvor det er muligt
- Påfør insektmiddel
- Undgå at indtage upasteuriserede mejeriprodukter i riskområder

Sådan fjerner du en flåt
Det er vigtigt altid at fjerne flåter hurtigst muligt, selvom dette ikke er en garanti for, at du undgår TBE-infektion. TBE kan overføres til mennesker inden for få minutter, efter flåten er begyndt at suge blod. Personer, der er i risiko, anbefales derfor at blive vaccineret som en forebyggende foranstaltning.
Hvis en flåt har bidt sig fast på din hud, kan du fjerne den ved at gøre følgende:
Du skal bruge en fin pincet eller en speciel flåtfjerner og et desinficerende middel. Det kan købes på de fleste apoteker og i visse dyrehandler.
Hvis du begynder at føle dig utilpas og udvikler tegn og symptomer på TBE-infektion i ugerne, efter du fjernede flåten, skal du søge læge og nævne flåtbiddet.
Yderligere oplysninger
Få mere viden om TBE her:
- Statens Serum Institut
- World Health Organization (WHO)
- European Centre for Disease Prevention and Control (ECDC)
Referencer
- Sunhed, TBE – tick-borne encephalitis, https://www.1177.se/Vastra-Gotaland/sjukdomar–besvar/hjarna-och-nerver/infektioner-i-hjarna-och-nerver/tbe—fastingburen-hjarninflammation/ accessed 14/10/21
- Encephalitis Society, Tick-borne encephalitis www.encephalitis.info/Handlers/Download.ashx?IDMF=02bf7f93-d16f-4ab0-b6c7-6e3e82d254e5 accessed 14/10/21
- Cinzia Marano, et al. 2019. Perceptions of tick-borne encephalitis risk: a survey of travellers and travel clinics from Canada, Germany, Sweden and the UK. 26. 10–16
- Deviatkin, A et al. 2020. Viruses. 12, 247
- Dekker, M et al. 2019. Ticks and Tick-borne Diseases. 10, 176–179
- Holding, M et al. 2020. Emerging Infectious Diseases. 26, No. 1
- ECDC, Tick-borne encephalitis Annual Epidemiological Report for 2019, https://www.ecdc.europa.eu/sites/default/files/documents/AER-TBE-2019.pdf accessed 04/01/21
- Statens Serum Institut, New cases of TBE in Tisvilde Hegn and on Falster, https://www.ssi.dk/aktuelt/nyheder/2020/nye-tilfalde-af-tbe-i-tisvilde-hegn-og-pa-falster accessed 04/01/21
- Statens Serum Institut, TBE report on disease occurrence 2017-2019 https://en.ssi.dk/surveillance-and-preparedness/surveillance-in-denmark/annual-reports-on-disease-incidence/tbe-report-on-disease-occurrence-2017-2019 accessed 28/09/21
- Statens Serum Institut, TBE – inventory of disease incidence 2017-2019, https://www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/sygdomsovervaagning/t/tbe—opgoerelse-over-sygdomsforekomst-2017-2019 accessed 04/01/21
- CDC, Tick-borne Encephalitis (TBE), Signs and symptoms, https://www.cdc.gov/vhf/tbe/symptoms/index.html, accessed 30/03/20
- Sundhed, TBE – tick borne encephalitis, https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/infektioner/sygdomme/virusinfektioner/tbe-tick-borne-encephalitis/ accessed 28/09/21
- WHO, Tick-borne encephalitis, https://www.who.int/health-topics/tick-borne-encephalitis#tab=tab_2 accessed 04/01/21
- WHO, Lyme-borreliosis in Europe, https://www.euro.who.int/__data/assets/pdf_file/0008/246167/Fact-sheet-Lyme-borreliosis-Eng.pdf?ua=1 accessed 18/12/20
- Steffen, R. 2016. Journal of Travel Medicine. 1–10
- Travel Health Pro, Tick-borne encephalitis, https://travelhealthpro.org.uk/factsheet/22/tick-borne-encephalitis accessed 11/12/20
- WHO, Position Paper, Vaccines against TBE, 2011 https://www.who.int/immunization/TBE_grad_crossprotection.pdf accessed 28/09/21
- Donoso Mantke, Oliver & Karan, Luidmila & Ruzek, Daniel. (2011). Tick-Borne Encephalitis Virus: A General Overview. 10.5772/21912 https://www.researchgate.net/publication/221917470_Tick-Borne_Encephalitis_Virus_A_General_Overview Uploaded 17/11/20
- CDC, Tick removal, https://www.cdc.gov/ticks/removing_a_tick.html accessed 17/12/20
- Folkhølsomyndigheden https://www.folkhalsomyndigheten.se/folkhalsorapportering-statistik/statistik-ao/sjukdomsstatistik/tickborne-encephalitistbe/?t=county&y=2021#statistics-nav 26/02/2023
- Terveyden ja hyvinvoinninlaitos (THL) https://sampo.thl.fi/pivot/prod/sv/ttr/shp/fact_shp?&row=area-12260&column=time-12059&filter=reportgroup-12194 26/02/2023