Hvad er hundegalskab?
Hundegalskab (rabies) er fortsat den mest dødelige infektionssygdom, mennesker kan udsættes for.
Hundegalskab er en virusinfektion, der overføres via spyt fra inficerede pattedyr. Infektionen er skyld i titusindvis af dødsfald hvert år, hovedsageligt i Asien og Afrika.

Virusset angriber centralnervesystemet og forårsager dødelig hjerne- og rygmarvsbetændelse.

Der er konstateret hundegalskab på alle kontinenter undtagen Antarktis. Asien og Afrika står for 95% af de indberettede dødsfald blandt mennesker.
Der har ikke været tilfælde af klassisk hundegalskab i Danmark siden 1982, men der er konstateret tilfælde af varianten European Bat Lyssavirus (EBLV), også kaldet flagermusrabies, først i 1985 og senest i en flagermus i 2009.

Hvordan spredes sygdommen?
Mennesker kan smittes med hundegalskab, hvis de bliver bidt eller kradset af et inficeret dyr. I sjældne tilfælde kan virus overføres, hvis dyret slikker et åbent sår, eller hvis man får dyrets spyt i munden eller øjnene. Hundegalskab smitter ikke, hvis huden er hel eller mellem mennesker.
Hundebid er skyld i 99% af alle tilfælde, men flagermusbid udgør en stor smittekilde i Nord- og Sydamerika. Hundegalskab overført via flagermus anses for en ny trussel mod folkesundheden i Australien og Vesteuropa.
De mest almindelige smittebærere
-
Hunde
99% af alle tilfælde
-
Flagermus
stor smittekilde i Nord- og Sydamerika
-
Vaskebjørne
-
Ræve
-
Sjakaler
-
Katte
-
Mangustere
Tegn og symptomer
Der går typisk 3-12 uger fra tidspunktet for eksponering, til de første symptomer viser sig, men der kan både gå kortere eller længere tid.
Uden tilstrækkelig behandling fører hundegalskab højst sandsynligt til dødsfald.
Hundegalskab kan vise sig i to former:
Agiteret form
- Tegn på hyperaktivitet
- Hydrofobi (vandfobi)
- Aerofobi (fobi for træk eller frisk luft)
- Hjerte- og åndedrætssvigt
- Død
Paralytisk form
- Gradvis muskellammelse
- Koma
- Død
Andre symptomer inkluderer bl.a.:
- Høj kropstemperatur
- Hovedpine
- Angst
- Hallucinationer
- Øget spytproduktion eller fråde om munden
Er jeg i risiko?
Du har størst risiko for at blive smittet med hundegalskab, hvis du falder ind under følgende kategorier:
- Rejsende til områder med forekomst af hundegalskab (Asien, Afrika og det tidligere Sovjetunionen), der planlægger udendørsaktiviteter.
- Udstationerede, der bor i områder med høj risiko.
- Laboratoriemedarbejdere, der håndterer levende rabiesvirus.
- Personer, der arbejder med dyr i naturen og/eller sygdomsbekæmpelse blandt dyr.
- Personer, der kan komme i berøring med inficerede pattedyr, f.eks. dyrlæger, dyrlægestuderende, hundepassere, hundeluftere, hundeklippere m.fl.
Man bør også overveje at beskytte børn, der bor i eller rejser til områder med høj risiko for hundegalskab, da der er risiko for, at de leger med dyr, udsættes for mere alvorlige bid og er mindre tilbøjelige til at fortælle om det. Tal eventuelt med din læge om dette inden afrejse.

Beskyt dig selv mod hundegalskab
Hundegalskab er en sygdom, der kan forebygges. Tal eventuelt med din læge om dette inden afrejse.
Kontakt din læge for at få yderligere information om dine beskyttelsesmuligheder
Behandling mod rabies før og efter eksponering
Forebyggende behandling før eksponering (også kaldet PrEP) er den mest effektive beskyttelse mod hundegalskab. Forebyggende behandling efter eksponering (også kaldet PEP) har til formål at hindre virus i at sprede sig til centralnervesystemet efter formodet kontakt med hundegalskab. Hvis denne behandling gives hurtigt efter eksponering, kan den forhindre udviklingen af symptomer og død.
Hvis du tidligere har fået PrEP-behandling og efterfølgende er udsat for virus, er PEP-behandlingen mindre kompliceret og mere kortvarig, og du får heller ikke brug for behandling med rabies-immunoglobulin.
Yderligere oplysninger om hundegalskab
Få mere viden om hundegalskab her:
- Sundhed.dk
- Statens Serum Institut
- Global Alliance for Rabies Control
- World Health Organization (WHO)
- Centers for Disease Prevention and Control (CDC)
- European Centre for Disease Prevention and Control (ECDC)
Referencer
- WHO Key facts, https://www.who.int/news-room/fact-sheets/detail/rabies accessed 06/12/22
- Statens Serum Institut, Rabies – inventory of disease incidence 2018, https://www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/sygdomsovervaagning/r/rabies—opgoerelse-over-sygdomsforekomst-2018 accessed 04/01/21
- WHO Frequently asked questions about rabies for the General Public rabies-general-public-faqs.pdf (who.int) accessed 06/12/22
- Statens Serum Institut, Rabies: Risk assessment and recommendations for vaccination before and after exposure to possible infection, https://www.ssi.dk/vaccinationer/post-eksposure/rabies-risikovurdering-og-anbefalinger accessed 20/11/21